Hensigten med Den Danske Klosterrute
Med sin brede vifte af temaer og med en ruteføring gennem afvekslende og smuk natur kan Klosterruten bruges på flere måder.
For den almindelige turist er der indhold nok i ruten til, at man kan udvælge det, der særligt interesserer én. Det gælder for den, der lægger hovedvægten på det vandresportslige element, og der er rigeligt at opleve både for kulturturisten og naturelskeren.
Ved at lade klostre og kirker bestemme vej og mål åbner Klosterruteprojektet en særlig mulighed for at genoplive en gammel tradition for pilgrimsrejser, men omformet til meditative vandringer på nutidens betingelser og efter moderne menneskers behov.
I en verden domineret af tidspres, præstationsræs og jagen efter materielle goder har vi brug for tider og steder, hvor enkelhed, langsomhed og autencitet er sagen. Derfor går mange mennesker i dag på pilgrimsvandring. De trækker sig tilbage nogle timer, dage eller uger – tager på ”vandringsretræte” – for at få nye kræfter til dagligdagen.
At blive fornyet ved at rejse er en grundlæggende menneskelig erfaring. Pilgrimsvandringen er en variation af det at rejse, men her udvides perspektivet, så det ikke bare kommer til at handle om en ydre rejse, men også om en indre rejse. På en pilgrimsvandring er det ikke hensigten at opleve så meget som muligt på kortest mulig tid, men at få lejlighed til eftertanke, fordybelse, selvbesindelse, nærvær.
De senere års nye pilgrimsbevægelse er ikke en kopi af middelalderens valfarter. Den er et forsøg på at skabe sammenhæng mellem vores ydre og indre liv, at finde frem til en ny ”spiritualitet”, dvs. en helhed mellem krop og ånd, en livsform, der er båret af en åndelig vision.
I dette forsøg indgår både almenmenneskelige livserfaringer og specielle kristne erkendelser. Derfor viser det sig også, at nutidens pilgrimsvandringer foregår på meget forskelligt grundlag og i vidt forskellige former.
Klosterruten bygger på den hovedtanke, at den indre rejse ikke skal foregå i et tomrum eller skabes af ens egen indre bevidsthed. Den indre rejse forudsætter en ydre rejse med et tydeligt indhold. På den ydre rejse ad Klosterruten møder man den kristne kirkes åndelige og kulturelle arv. Den er en hovedbestanddel af den nationale og fælleseuropæiske identitet. Den er også grundlaget for levende fællesskaber, der samles i kirkehusene til gudstjeneste og andagt året igennem og på livets store mærkedage.
I forhold til kristendom og kirke skal ingen bruger af Klosterruten føle sig lokket ind i et snærende dogmatisk system eller et tvingende meningsfællesskab. Her er det alene åbenhed og frihed, der gælder. Den Danske Klosterrute er tilrettelagt med respekt for, at det altid er op til hver enkelt selv at vælge sin rejses hvorfor og hvordan.
I bogen “Pilgrimsspor” (redigeret af Elisabeth Knox-Seith. Forlaget Univers. 2007) side 129 – 135 har Jens Kristian Krarup udførligt beskrevet sine overvejelser om Klosterruteprojektet.
